+4542679011 [email protected]

1-bit color
Det laveste antal farver pr. pixel, det er muligt at gemme i en grafikfil. I en 1-bit-fil er hver pixel enten sort eller hvid.

8-bit color/gråtone
I en 8-bit farvefil/billede er der knyttet otte bits til hver enkelt pixel, hvilket resulterer i 256 farver eller grå nuancer.

24-bit color
I en 24-bit color fil/billede er der knyttet 24 bits til hver enkelt pixel svarende til 16,7 millioner farver. Otte bits – eller én byte – knytter sig til pixel’ens røde, grønne og blå komponenter.

32-bit color
Skærmopløsning, der betragtes som den virkelighedstro farvegengivelse med en farvepalet på mere end 16 millioner farver.

Additive Colors
På basis af primærfarverne rød, grøn og blå er det muligt at skabe en hvilken som helst farve. Anvendelsen af 100 procent rød, grøn og blå giver eksempelvis hvid.

Algorithm (algoritme)
Specifik proces/veldefineret regelsæt i et computerprogram, der anvendes til at løse et bestemt problem.

Aliasing
Effekt, som opstår i forbindelse med sampling (måling af den øjeblikkelige (signal)værdi af et billede eller et signal) ved for lav hastighed. Det får ellers hurtigt skiftende billedmønstre/segmenter til at ændre hastighed og optræde langsomt i forhold til det samplede billede. Forekomsten af aliasing bevirker, at det ikke vil være muligt at foretage en nøjagtig reproduktion af originalen i forhold til det samplede billede.

Analog
Data, som transmitteres analogt, repræsenteres elektronisk af en ubrudt, sammenhængende kurve svarende til de oprindelige signaler. Eksempler på analoge (program)kilder er traditionelle fotos, grammofonplader eller kassettebånd.

Analog to Digital Converter (A/D Converter)
Enhed, der konverterer/omdanner analog information (et foto eller et video delbillede) til talværdier, som en computer kan gemme og arbejde med.

Anti-aliasing
Proces, der udjævner/slører kanterne eller takkerne på synlige pixel’er i et billede.

Applikation
Computer software program.

Artifact
Uønsket nedbrydning af et elektronisk billede. Opstår ofte i forbindelse med elektronisk fangst (grapping/screen capture/screen dump), manipulation eller udlæsning af et billede.

Background Processing/Multitasking
Funktion, der gør det muligt at arbejde med computeren sideløbende med afviklingen af en anden opgave – eksempelvis udprintning.

Banding
Farve-graduering i et computerskabt billede, hvor de graduerede farver samler sig i større, samlede blokke indenfor en enkelt farve med det resultat, at billedet mister de bløde overgange, der kendetegner en korrekt farvegraduering.

Bit
Digital information i form af enten et 1-tal eller et Nul (on/off).

Bitmap
Et billede dannet af punkter (dots) eller pixel’er. Opbygningen svarer til et rasteret billede, som indeholder rækker af punkter eller pixel’er i stedet for vektoriserede koordinater.

Brightness
Lysstyrke. En pixel’s lysstyrke defineres almindeligvis i et område gående fra værdien 0 (sort) til 255 (hvid).

Buffer
Midlertidigt lager, der typisk ligger i computerens RAM-hukommelse (arbejdshukommelse). Bufferen gør det muligt for CPU’en (processoren) hurtigt at bearbejde data, inden de sendes videre til eksempelvis en printer.

Byte
Samlig af digital information. 1 byte = 8 bits.

Bandwidth
Båndbredde. Angiver mængden af information, der kan bevæge sig mellem to punkter på et givet tidspunkt.

Binary
Det binær-talsystem er baseret på to cifre eller to betingelser: off/on, nul/én, markér/mellemrum, højt/lavt med videre. Det binære talsystem danner basis for al hukommelseslagring i en computer.

Calibration Banding
Se banding.

Calibration
Kalibrering/farvejustering af to enheder i forhold til hinanden. Eksempelvis monitor/printer eller scanner/fotosætter.

CD-ReWritable Media
Skrivbart Kodak CD-produkt, der gør det muligt optisk at gemme tekst, billeder eller grafik – permanent eller midlertidigt. Da CD’en giver adgang til multi ‘overspilninger’ (multisessions), er det muligt at slette og skrive igen og igen.

CD-ROM (Compact Disc, Read-Only Memory)
Ikke skrivbar CD til lagring af programmer med videre.

CCD-Charged Coupled Device
Halvleder (billedsensor). Konverterer lys til (analog) elektrisk spænding. Lineære CCD’ere anvendes blandt andet i flatbed scannere, digitale kopimaskiner og professionelle grafiske scannere. Til brug i camcordere, still-video kameraer, digital kameraer og hurtige scannere anvendes en såkaldt vektoriserende CCD (area array).

Channel
Information, der lagres/gemmes sammen med et billede. True color-billeder er således ‘udstyret’ med (gemmes med) tre channels: rød, grøn og blå.

Chroma
Farve/krominanssignal. Farveangivelse af ét enkelt billedelement (pixel). Krominanssignalet dannes på basis af farvemætning (saturation) samt farveværdier (hue), men separat fra luminans værdien (lysintensiteten).

Chromatic adaption
Overordnet tilpasning af farver = filtrering.

CMOS (ComplimentaryMetalOxideSemiconductor)
Sensor(er), der fanger billede taget af et digitalt kamera. CMOS-sensorer findes sædvanligvis i højkvalitets digital kameraer udstyret med megapixel sensorer.

CMS ( Color Matching System) (Color Management System)
Softwareprogram (eller kombinationen af et program og hardware-udstyr), der sikrer farvematchning og – kalibrering mellem video- eller computerskærme og udprintninger.

CMY (Cyan, Magenta, Yellow)
De primære, subtraktive farver.

CMYK (Cyan, Magenta, Yellow, Black/K)
Et af flere farvekodnings-systemer, der anvendes i den grafiske industri for at kombinere primærfarverne med henblik på at producere et fire-farve billede/fire-farve filmsæt. CMYK-systemet er baseret på de subtraktive primærfarver (cyan, magenta, yellow) og sort. Sidstnævnte beskrives som K eller keyline, da sats (tekst) ligger i dette lag/på den sorte film. (Cyan – procesblå, magenta – purpur eller procesrød, yellow – gul, black/k – sort).

Color correction
Korrektion af farve og -mætningsgrad.

Color Wheel
Farvehjul/farveoversigt, der gør det let at identificere henholdsvis beskrive sammensatte farver. De sammensatte farver ‘udlæses’ i så og så mange procent cyan, magenta, yellow og black/K.

Compact Flash Card (‘Digital film’)
Hukommelses-kort/medie, der bl.a. anvendes i digital kameraer til lagring af optagelserne. Informationerne på kortet kan slettes når som helst – enten når billederne er blevet overført til computeren, eller hvis de ikke skal bruges. Anvendes i alle Kodak DC kameraer. Compact Flash har en meget stor markedsandel (ca. 75 %). 

Compression
Komprimering af data med henblik på at reducere filstørrelsen. Datakomprimeringen kan være ‘lossy’, det vil sige højkomprimeret (som f.eks. JPEG-filer) eller ‘lossless’- mindre komprimeret – som TIFF LZW-filer. Største komprimeringsgrad opnås ved hjælp af ‘lossy-teknikken’. JPEG-filer dekomprimerer (udvider sig) i øvrigt automatisk, når de ‘tages i brug’/åbnes.

Continuous Tone
Billede, der forekommer sammenhængende og uden brud. Til hver pixel i en ‘continuous tone’-billedfil er knyttet mindst én byte for hver af grundfarverne (rød, grøn og blå). Disse kombinationer giver adgang til dannelsen af op til 256 density niveauer pr. farve (density = sværtningsgrad i et foto/billede) – svarende til mere end 16 millioner sammensatte farver.

Contouring
For lav lysstyrke/opløsning kan resultere i etableringen af blokke med skarpe, fremtrædende skift i lysstyrken – kan minde om banding.

Contrast
Forskellen mellem lyse og mørke dele i et billede.
· Høj kontrast: billedet indeholder mange mørke henholdsvis lyse elementer
· Medium kontrast: god fordeling af forholdet mellem sort og hvid
· Lav kontrast: lille forskel mellem de sorte og hvide værdier i billedet.

CPU (Central Processing Unit)
Den centrale styreenhed. Denne chip (f.eks. Pentium II eller 586) behandler stort set alle informationer i en computer.

Data
Fælles betegnelse for alt fra input og output til information, der gemmes på en computers harddisk. For at en computer kan arbejde med data, skal disse være i digital form, det vil sige ‘opløst’ i ét-taller eller nuller.

DC Kameras
Betegnelsen ‘DC’ foran typenumrene på Kodaks digital-kameraer indikerer amatør/semi-professionelle digital kameraer, der typisk lagrer billeder i en opløsning gående fra 2MB (megabyte) og nedefter.

DCS Kameras
Kodaks professionelle digital-kameraer er udstyret med forkortelsen ‘DSC’ foran typenummeret. Der er tale om megapixel  kameraer, der kan lagre billedfiler i størrelsesordenen 4,5 – 18 MB.

Default setting
Grundindstilling/fabriksindstilling – kan ændres af brugeren.

Densitometer
Instrument, der måler mængden af lys, som reflekteres eller transmitteres af et en genstand – f.eks. et fotografi.

Diffusion dithering
Metode, der tillader en tilfældig fordeling af pixel’er, og som resulterer i bedre linearitet og mindre fortegning.

Digital
System eller enhed, som rummer information (data), der kan gemmes eller opereres/aktiveres ved hjælp af on/off-impulser, således at hver enkelt informations-element har en præcis eller periodemæssig ensartet værdi (kode).

Digitalfilm (NC)
Se Compact Flash

Digital camera
Det digitale kamera opfanger billeder på en CCD. Billedet kan efterfølgende downloades (overføres) til en computer, hvor der kan arbejdes videre med billedet. Kan også beskrives som det filmløse kamera.

Digital Image
Billeder bestående af pixel’er.

Digital Scripts
Kommandoer, som omdanner komplekse, digitale billedoperationer til menu/operations-instruktioner, der gør det muligt for brugeren at udføre en ønsket funktion ved hjælp af ganske få valg/ordrer. Kommandoerne kan eksempelvis omfatte og styre datafangst (f.eks. ‘affotografering’ af et skærmbillede), efterbearbejdelse (post-processing) og program-relaterede funktioner.

Digital Zoom
Ved hjælp af den digitale zoomfunktion er det muligt at øge den optiske linses zoomgrad. I forbindelse med anvendelsen af digital zoom beskæres (croppes) billedets midtpunkt og gendannes i den ønskede forstørrelses- eller opløsningsgrad.

Digitization
Digitalisering. Omdannelse af analog information til digital ved hjælp af en computer.

Disc
Optisk lagringsmedie som video disc, laser disc eller compact disc/CD.

Disk
Magnetisk baseret lagringsmedie som 5 1/4″ eller 3,5″ diskette (floppy), Syquest, Zip-disk, Jazzdisk eller harddisk.

Dithering
Metode, der gør det muligt at simulere mange farver eller gråtoner på grundlag af relativt få farver. Eksempelvis vil en samling af et begrænset antal pixel’er i samme farve kunne skabe en ny farvenuance.

Download
Overførsel af filer/dokumenter til computeren – eksempelvis fra diskette, CD, digital kamera eller en scanner mv.

DPI (Dots Per Inch)
Punkter pr. tomme. Udtryk for den opløsningsevne/grad en printer eller en monitor kan levere. Laser-printere har sædvanligvis en opløsningsgrad på 300 dpi og de fleste monitorer 72 dpi. De fleste PostScript-sættere har en opløsningsgrad på 1200-2450 dpi. Dpi bruges også til at beskrive antallet af pixel’er i fil, eller raster-tætheden (line screen dots).

Drag and drop
Træk og slip-redigering. Proces eller funktion, der gør det muligt at flytte tekstblokke, grafik eller fotos/billeder fra ét sted til et andet på en side ved hjælp af musen.

Driver
Operations-program, der indeholder instruktioner, som gør en computer i stand til at kommunikere med en ekstern enhed – et digital kamera, en scanner eller en printer mv. Ofte indeholder computerens styringsprogram (f.eks. Windows) en række drivere, der kan aktiveres efter behov i forbindelse med installation af et nyt digital kamera eller printer. Apparaterne leveres dog altid med drivere – på diskette eller CD. I mange tilfælde kan opdaterede, det vil sige àjour-førte, drivere hentes på Internettet. Nye og forbedrede drivere til Kodaks DC- og DSC-kameraer kan hentes på adressen: www.kodak.com 

E-mail
Electronic-mail. Elektronisk post.

Exif (Exchangable image format)
Filformat – der benyttes af digitale kameraer.

Export
Overførsel af data/information fra én computer til en anden, fra ét program til et andet, én fil til en anden eller fra én enhed til en anden.

File
Fil/dokument. Samling af informationer som tekst, data, eller grafik/billede, der gemmes på en harddisk eller en diskette mv.

File Format
Fil/dokument-type som f.eks. grafikfiler af typen TIFF, PICT og EPS.

Filters/Optical
Optiske filtre af glas eller acetat, som anbringes foran linsen med henblik på at ændre karakteristikken eller for at skabe en speciel effekt.

Filters/Software
Software-filtre anvendes til manipulation af et billede/en grafikfil. Et program som Adobe PhotoShop kan ved hjælp af dets indbyggede softwarefiltre gøre et sløret billedet klarere/skarpere.

Flash memory
Chip (integreret kredsløb), der er i stand til at fastholde data efter afbrydelse af strømmen. I digitale kameraer udstyret med en ‘flash memory-chip’ går billederne således ikke tabt, selv om batterierne skulle falde ud.

FlashPix (*.fpx)
Billed/grafik-format udviklet af Kodak, HP, Microsoft and Live Picture – lanceret i juni 1996. Udmærker sig ved at arbejde hurtigt, da kun den nødvendige information hentes ind i computerens hukommelse. Dette gør f.eks., at rotation af et billede udføres 50-70 % hurtigere. FlashPic formatet findes i de fleste Kodak digital kameraer.

Flat Bed Scanner
Optisk scanner, hvor originalen forbliver stationær under scanningen – modsat en tromlescanner.

Floppy Disk
Diskette – 5 1/4- eller 3,5 “.

GIF
Graphic Interchange Format. Rasterbaseret, grafisk filformat, der kan anvendes (læses) på en PC- såvel som på en Mac-computer. Udviklet af CompuServe.

Gigabyte (GB)
Hukommelseskapacitet. 1 GB = ca. 1000 millioner bytes – svarende til 1000 Megabytes (1,073,741,824 bytes = 1024 megabytes).

BGray Level
Udtryk for en pixel’s lysstyrke. Det vil sige sort/hvid-balancen udtrykt ved hjælp af en talværdi gående fra 0 til 255 med Nul (0) som sort og 255 som hvid.

Gray Scale
Gråskala.

Halftone Image
Halvtone-billede dannet ved hjælp af punkter i varierende størrelser, som skaber gråtoner i et foto til avis- eller magasinbrug.

Hardware
Monitor, CPU, printermonitor, diskettedrev med videre.

Hue
Farvebeskrivelsesniveau/skala. Begreb, der beskriver/dækker hele farvespektret.

Histogram
Grafisk analyseværktøj, der kan anvendes til at identificere problemer med kontrast og den dynamiske bredde i et billede. Histogrammer er et standard-værktøj i de fleste billedbehandlingsprogrammer.

Icon (1)
Program. Udviklet og lanceret af otte leverandører i 1993 med henblik på at skabe, fremme og opmuntre til standardisering og udvikling af en åben, leverandør-neutral platform indenfor farvestyring (color management), programarkitektur og komponenter.

Icon (2)
Skærmsymbol, der kan aktivere, og som er en hurtig genvej til åbning af programmer, filer eller funktioner. For eksempel kan en affaldsspand (som på Windows skrivebordet) repræsentere ‘slet fil-kommandoen’. Ikoner aktiveres ved at placere cursoren på symbolet efterfulgt af et museklik eller et tastetryk.

ICC (International Color Consortium)
Skærmsymbol. Et lille grafisk symbol eller billede på skærm/skrivebordet, der repræsenterer en fil, en mappe, en disk eller en kommando.

Image Pac
Billedfilformat. Image Pac er et ophavsretsbeskyttet filformat specielt udviklet til at gemme højkvalitets fotos på CD’er. Det anvendes især i den grafiske industri og i kommercielle samt videnskabelige sammenhænge.

Image Processing
Billedbehandling. Fangst og behandling af billeder med henblik på bearbejdelse og/eller overførsel af information.

Image Resolution
Billedopløsning – for eksempel antallet af pixel’er pr. tomme eller millimeter.

Import
Dataproces. Indsættelse af data i et dokument hentet fra en anden computer, program eller fil.

Ink-Jet Printer
Blækprinter. Relativt billigt alternativ til en laserprinter. En blækprinter ‘former’ tekst og billeder/grafik ved hjælp af blæk-punkter. Farve-blækprintere understøtter mange forskellige formater og udskrivnings-opløsninger.

Internet/WWW
WorldWideWeb. Opkobling til Internettet og dermed adgangen til hjemmesiderne på Nettet kan etableres over fast- såvel som mobilnettet ved hjælp af et modem.

IrDA
Trådløs dataoverførsel. Standarden for trådløs, infrarød overførsel af information/filer mellem f.eks. to computere fastlægges af The Infrared Data Association.

IVUE
Filformat, baseret på den såkaldte FITS-teknologi, der gør det muligt på ganske få sekunder at åbne og vise grafik/billeder på baggrund af skærmstørrelse og zoomfaktor.

Jazz Drive
Computer disk-system udviklet af I-omega, der giver adgang til opbevaring af omkring 1000 megabytes eller 1Gigabyte information på special (magnetisk) disk.

JFIF(JPEG File Interchange Format)
Data-format, der giver adgang til udveksling af grafik/billedfiler mellem flere forskellige platforme som f.eks. en PC, en Mac eller en fotosætter.

Jaggies
Takker. Ses i forbindelse med lav billedopløsning, hvor den enkelte pixel bliver synlig i billedomridset.

JPEG Compression
Komprimerings-format. Standard, udviklet af The Joint Photographic Experts Group, som muliggør komprimering af grafik/billeder. Formatet er baseret på en såkaldt ‘lossy’ komprimerings-algoritme, hvilket medfører en minimal svækkelse af grafik/billedkvaliteten.

Kilobyte
Hukommelsen i computer, på en disk eller størrelsen af et dokument udtrykkes ved hjælp af bytes. 1 Kilobyte svarer til 1024 bytes.

Kodak Picture CD
Se Picture CD.

Laser Printer
Printer, der anvender laser-kopi teknologi, og som producerer udskrifter i høj kvalitet. Laseren oplader en elektrostatisk-tromle, der ‘suger’ den kulbaserede toner til sig og afsætter tegn og grafik på papir eller acetat med videre.

LCD Display
Liquid Crystal Display. Farvedisplay/skærm indbygget i digital kamera, der gør det muligt at se de digitale optagelser.

LCD Panel
Projektions-enhed, der via kabel kan projicere grafik/tekst på en overhead-projektor.

Lossless Compression
Komprimerings-system/teknik, der ikke resulterer i forringelse af originalen.

Lossy Compression
Komprimerings-system/teknik, der fjerner unødig information/data i forbindelse med komprimeringen. Teknikken medfører en minimal reduktion af billed/grafik-kvaliteten. JPEG-komprimeringsteknikken er af lossy-typen.

LPI (Lines per Inch)
Linier pr. tomme. Grafisk udtryk, der beskriver frekvensen af horisontale og vertikale (lodrette) linier i en halvtone-film (billede).

Mask
Afmasking. Afgrænsning af bestemte billedsegmenter/område med henblik på at begrænse billedredigerings-arbejdet. I et elektronisk billedbehandlings-program afsættes masker enten manuelt ved hjælp af musen eller automatisk på grundlag af specifikke density-niveauer eller farvekrav, farvemætning eller luminans (lysintensitet). Teknikken kan sammenlignes med afmaskning i et (foto)forstørrelsesapparat.

Megabyte (MB)
1Megabyte = 1 million bytes (1,048,576 bytes).

Megapixel ( Kodak )
Udtryk for antallet af pixel i millioner. I teorien vil det sige, at desto flere pixel’er, der er indeholdt i et billede, desto højere bliver opløsningsgraden og dermed kvaliteten. Der er dog mange andre faktorer, som har betydning for kvaliteten af det færdige billede: Når antallet af pixel øges, bliver det enkelte pixel-element mindre, og evnen til at opfange lys bliver dermed dårligere. Det samme gælder for farvedannelsen. Det er derfor meget vigtigt, at den benyttede CCD chip er af meget høj kvalitet for at undgå de nævnte problemstillinger. Kodak har meget stor erfaring i fremstilling af CCD-chip, og mange af de avancerede features, der er udviklet til professionel brug, anvendes også i alle amatør kameraerne. Kodak producerer i dag mere end 70 % af alle CCD-chips til digital kameraer. Flere af Kodaks nye digital kameraer er af Megapixel-typen.

Modem (MODulator/DEModulator)
Enhed, der konverterer digitale computerdata til analoge signaler, som kan transmitteres over en telefonlinie.

Moire
Moiré – grafisk udtryk. Bølgelignende mønster (interferens), der forekommer, når én eller flere halvtone-film ikke er i register – det vil sige, at de ikke dækker hinanden 100 procent.

Morphing
Grafisk effekt. Transformations-proces, der muliggør en glidende og helt jævn overgang fra et objekt til et andet.

MPEG-4

Full frame video funktion


Multimedia
Kombination/integration af én eller flere media i forbindelse med en præsentation – eksempelvis video, lyd, fotos, grafik og/eller animation.

Nickel Metal Hydride Battery (Ni-MH)
Denne batteritype anbefales til brug i digitale kameraer. Dels på grund af deres høje ydeevne, som er 50 procent større i forhold til nikkel kadmium batterier (Ni-Cd). Dels fordi disse batterier kan genoplades op til 500 gange. Dels fordi de er hurtige at genoplade og fordi, de bevarer en høj ydeevne længere end andre batterityper. Ni-MH-batterier er desuden miljøvenlige.

NTSC
TV-standard. Amerikansk TV-standard – 60 Hz. (NTSC = National Television Standards Committee).

PAL
TV-standard. Europæisk TV-standard – 50 Hz. (PAL = Phase Alternating Line).

Palette
Farveoversigt/palet. Viser alle tilgængelige farvemuligheder/kombinationer. Via paletten kan brugeren vælge, hvilke farver, der skal/kan arbejdes med. Vær opmærksom på, at valg af mange farvemuligheder øger den samlede datamængde og sænker arbejdshastigheden. ‘Opmalingen’ vil med andre ord komme til at tage lidt mere tid. Er dit system/din palet f.eks. baseret på 24-bit farver rummer paletten over 16,7 million farvekombinationer.

PC
Personal Computer

PCMCIA
Forkortelse. Indstikskort med stor hukommelse, der overflødiggør overførsel af data/billeder via kabel fra kamera til computeren, idet kortet anbringes i en læser. (PCMCIA = Personal Computer Memory Card International Association).

Photo CD
I en PhotoCD kombineres og forenes de bedste egenskaber fra 35mm film-siden og den digitale teknik og gør det muligt at vise billeder på en TV-skærm eller computer-monitor. Billeder kan overføres til en photo CD-disc fra 35-mm film, lysbilleder eller andre kilder.

PhotoNet
On line-service på Internettet. Efter fremkaldelsen af en film kan fotohandleren efter ønske lægge billederne ud på Internettet og udstyre sin kunde med en PIN-kode, der giver adgang til at se billederne. Det vil være muligt at trække billederne hjem og bestille aftryk med videre. Typisk vil billederne blive liggende på Internettet i 30 dage, og der vil intet være til hinder for, at forbrugeren giver andre adgang til at se på billederne – han/hun skal blot videregive/e-maile den udleverede PIN-kode.

PIC
Standard format for filer indeholdende animationer.

PICT
Fil-format, der fremdeles anvendes i Macintosh computere. PICT-filer kan indeholde objekt- såvel som bit-map grafik. Formatet omfatter to versioner: PICT I og PICT II. Sidstnævnte er nyeste standard og understøtter farvegrafik-filer op til 24-bit.

PictBridge

PictBridge er en ny teknologi, der gør det muligt at printe billeder direkte fra kamera til printer uden brug af computer, hvis både det digitale kamera og printeren er PictBridge kompatibel.


Picture CD
Forbrugerne kan i forbindelse med fremkaldelse og print (eller ved efterbestilling) samtidigt få lagt billederne over på en CD. Den leveres komplet med indeksprint og indeholder, udover billederne i høj- såvel som lavopløselig format, tillige et billedbehandlingsprogram. Programmet, Kodak har udviklet i samarbejde med Intel, rummer blandt andet Adobe-software, der giver adgang til billedredigering og -arkivering med videre. Indbyggede ‘guider’ eller vejledninger leder brugeren sikkert gennem de mange forskellige muligheder. Med programmet kørende vil det for eksempel ingen sag være at e-maile sine billeder eller printe dem.

Picture Disk
Kodaks Photo Disk danner bro mellem optagelser foretaget ved hjælp af et traditionelt kamera og en computer. Disken rummer op til 28 digitaliserede billeder, der er scannet ind fra negativer, og som er lige til at overføre til computeren ved hjælp af et medfølgende program (Kodaks Picture Disk Viewer Software), der også indeholder en viewer. 

Picture Disk Plus
Kodaks Picture Disk Plus-teknologien gør det muligt at skabe højopløselige, digitale kopier af fotografier via en Kodak Print Station eller en Kodak Enhancement Station. Det indscannede billede lægges efterfølgende ud på en diskette i JPEG- eller Flashpixformat. Hver Picture Disk Plus kan rumme ét digitalt billede. Picture Disk Plus leveres ikke med ‘indbygget’ software (eller viewer), som Kodak Picture Disk. Det er der ganske enkelt ikke plads til. Men billederne kan overføres til og anvendes af flertallet af de billedbehandlingsprogrammer, der er på markedet. De vil også kunne lægges ind i de fleste tekstbehandlings-programmer eller anvendes i forbindelse med Multimedia-præsentationer.

Picture Easy
Billedbehandlings-program udviklet af Kodak, der giver adgang til at overføre, printe og arbejde med digitaliserede billeder – beskære, ændre farvebalance mv.

Pipelining
CPU’ens arbejdshastighed kan øges ved, at processoren kan bringes til at påbegynde udførelsen af en ny kommando, inden den foregående er tilendebragt.

Pixel (PICture ELement)
Det mindste element i et digitaliseret billede.

Plug and Play
Automatisk installationsproces, der anvendes i forbindelse med tilslutning af printere, CD-drev, modems med videre til en computer. Installation/tilkobling af nye enheder registreres automatisk af computeren, der dels fører brugeren gennem opsætnings- og installationsprocessen. Dels selv rækker ud efter de nødvendige filer på disketten eller CD’en.

POTS
Forkortelse. ‘Plain Old Telephone Service’ (software) bruges til at forbinde en computer med on line-services via et telefonmodem.

PQIX(Picture Quality Image Exchange)
Registrerer billedinformation på et tyndt magnetisk lag bag på en APS-film henholdsvis optisk på filmemulsionen. Teknikken gør det også muligt i forbindelse med fremkaldelse/printning at udskrive information som dato, tidspunkt og evt. tekstlinier/titles (Jul, Nytår, Fødselsdag, Barnedåb, Bryllup m.v.) bag på billederne.

RAM
Random Access Memory – arbejdshukommelse. Computerens processor benytter RAM-hukommelsen som midlertidig opbevaringsplads i forbindelse med udførelsen/bearbejdelsen af kommandoer, programmer, databehandling og arbejdsprocesser. Data opbevaret i RAM-hukommelsen forsvinder dog i samme øjeblik, der slukkes for strømmen eller, hvis computeren ‘crasher’ (går ned). Jo større antal RAM, computeren er udstyret med, desto hurtigere arbejder den. Skal computeren bearbejde store grafik/billedfiler vil det være en fordel af have minimum 64MB RAM til rådighed.

Raster
Raster-billeder bygger på specifikke punkter, der hver især er udstyret med præcist definerede egenskaber med hensyn til farve, størrelse og placering. Kaldes også for bitmap-billede/grafik.

Real Time Image Processing
Hurtig arbejdsproces, der eksempelvis sikrer aldeles omgående udlæsning (‘opmaling’) af et billede eller dokument.

Render
Det sidste trin i udlæsningen af et redigeret billede på skærmen.

Resize
Ændring af den horisontale såvel som vertikale størrelse af et billede.

RGB
Rød, grøn, blå (Red, Green, and Blue) primærfarver, der anvendes til at danne farver på computer monitorer og fjernsynsapparater.

Saturation
Farvemætning. Udtryk for en ren farveværdi uden ’tilsætning’ af hvid. Hvis en farve er 100 procent mættet, indeholder den ikke hvidt. Hvis en farve ikke er mættet, beskrives den som en gråtone.

Scanner
Optisk enhed, der konverterer billeder/fotografier til digital form, som kan opbevares og bearbejdes i en computer.

SCSI(Small Computer System Interface)
Interface-standardenhed, der tilsluttes scannere med videre på grund af enhedens høje arbejdshastighed.

Serial
Interface. Eksterne enheder som et digital kamera eller musen sluttes sædvanligvis til computerens seriel-port (com-port), der også kaldes for RS232C. Via seriel-porten er det også muligt at sende data fra computeren til eksterne enheder.

Smoothing
Udglatning. ‘Filter’, der anvendes til at nedtone forskelle i pixel’er, som støder op til hinanden. En udglatning kan reducere kontrasten en anelse, og billedet kan forekomme lidt ufokuseret.

Software
Program/instruktion baseret på ‘skriftlige’, kodede kommandoer, der styrer computerens arbejdsgang.
Square Pixels – Rectangular Pixels
Kvadratiske henholdsvis rektangulære pixel’er. Pixel’erne i camcordere er af den rektangulære type som følge af, at TV-skærme er rektangulære. Da digitale kameraer bygger på og anvender camcorder-teknologi, er pixel’erne også her rektangulære. I computersammenhæng er det imidlertid bedre at anvende kvadratiske pixel’er på grund af monitorernes kvadratiske opbygning. For at kunne vise rektangulære pixel’er på en computer-monitor er det nødvendigt at ‘skære’ lidt af den enkelte rektangulære pixel for at få den op på skærmen. Følgen af dette kunstgreb er et vist opløsningstab.

S-VAG
Grafikstandard/opløsningsgrad. Super VGA-skærme leverer en opløsning på mere end 800 x 600 pixel’er.

Twain Driver
I såvel PC’er som Macintosh-computere er det muligt at aktivere og adressere eksterne enheder som scannere og digital kameraer fra et kørende, det vil sige allerede installeret, billedbehandlingsprogram som PhotoShop, Illustrator med videre – eller et tegneprogram som Corel Draw. Når der eksempelvis klikkes på scanner-funktionen i billedbehandlingsprogrammet, rækker det selv ud efter den driver, der passer til scanneren (eller kameraet), som så at sige kan fjernstartes. I praksis er det derfor ikke nødvendigt at klikke på scanner- eller kamera-ikonen for at igangsætte processen. Twain-driverne leveres i almindelighed sammen med den eksterne enhed – og installeres samtidig med den øvrige software. Et internt faxprogram som ‘WinPro’ leveres eksempelvis også med twaindrivere, der gør det muligt at opsamle information direkte fra en scanner og lade disse data gå videre som en fax via computeren og modemet.

TruePic TURBO

Olympus har udviklet en ny billedprocessor, der hedder TruePic TURBO. Denne nye teknologi forbedrer billedkvaliteten betydeligt og har på alle områder en langt hurtigere procestid (op til 30 x hurtigere), hvilket igen giver en hurtigere opstartstid, hurtigere udløsertider (shutterlag), og hurtigere gengivetid.


Unsharp Masking
Filter, der anvendes til både at forstærke kanter/omrids og frembringe skarphed i lidt uskarpe områder af billedet. Processen udføres normalt i billedbehandlingsprogrammet, men visse scannere kan udføre en lignende funktion.

USB (Universal Serial Bus) 
Port. Tilslutningen af eksterne enheder simplificeres, hvis enheden kobles op via en USB-port, idet computeren straks ‘genkender’/registrerer enheden. Blandt andet kan billeder fra en række Kodak digital kameraer overføres til computeren via USB-porten. USB-porte er cirka 10 gange hurtigere end en seriel-port. 

VGA (Video Graphics Array)
Grafikstandard/opløsningsgrad. En VGA-skærm anvender analoge signaler og er i stand til at danne 16 farver med en opløsningsgrad på 640 x 480 pixel’er henholdsvis 256 farver i en opløsningsgrad på 320 x 200 pixel’er. VGA-standarden er den laveste indenfor computer-monitorer.

Watermarks (1)
Vandmærke. Kodak-kameraerne DC 220 og DC 26X (DC260 og fremtidige) kan automatisk indlægge/tilføje et vandmærke. Desuden er det på DC 26X-kameraerne muligt at føje grafiske symboler eller logoer til billedet. Herudover er alle kameraerne udstyret med en dato-funktion, der giver adgang til at indfotografere dato på optagelsen. Endvidere kan alle DC26X indlægge tekst i billedet. Teksten kan generes direkte i kameraet.

Watermarks (2)
Visse printere er udstyret med ‘vandmærke-menuer’, der gør det muligt at indlægge et vandmærke i form af et firmanavn med store lyse bogstaver bag teksten på en telefax, breve og memoer eller til at mærke forskellige versioner af et kladdedokument (f.eks. ‘Version 1’ eller ‘Endelig version’).

Win Zip
Komprimerings-program. Windows-baseret program, der gør det muligt at sammenpakke henholdsvis udpakke alle filer uanset type. Fordelen ved at komprimere store filer er blandt andet, at de fylder mindre og derfor eksempelvis er hurtigere at sende som tilføjede e-mailfiler. Komprimeringer hverken beskadiger eller ændrer indholdet i et dokument eller en fil, der, afhængig af typen, kan komprimeres med op til 70 procent.

WORM (Write Once; Read Many)
De fleste CD-brænderprogrammer kan konfigureres til kun at tillade ét dataindlæsnings-forløb på en skrivbar CD. Når dataene er overført til CD’en kan der ikke efterfølgende indlægges nye filer/data – men kun aflæses. De eksisterende data på CD’en kan heller ikke overskrives eller slettes. Afkrydses boksen ‘multisessions’, inden brændingen påbegyndes, vil det dog være muligt at foretage flere indlæsningsforløb, ligesom data/informationerne kan overskrives eller slettes.

WYSIWYG
What You See Is What You Get. På en grafisk platform som Windows vil dét, man ser på skærmen, være nøjagtig dét, der efterfølgende eksempelvis bliver printet.

XGA (Extended Graphics Array)
Grafikstandard/opløsningsgrad. XGA-skærme kan levere en opløsning på 1024 x 768 pixel’er.

XML – (eXtensible Mark-up Language)
Dokument-standard for udarbejdelsen af elektroniske dokumenter til brug på Internettet. XLM anvendes dels til at opbygge dynamiske Web-sider. Dels giver det adgang til at ‘konstruere’ formularer og EDI meddelelser med videre.

XML Parser
Analysefunktion. En parser læser og ‘oversætter/fortolker’ XML-dokumenter.

Zip Drive
Computer disk-drive, udviklet af I-omega, der giver adgang til opbevaring af omkring 100 megabytes information på special (magnetisk) disk.

Herunder nogle af de byer i Østjylland vi har jobbet i: